1 år med CI

I dag er det årsdagen for jeg fik mit CI på mit højre øre, og mens jeg sidder og tænker tilbage på denne dag og kigger på hvad der er sket siden. Så er der sket meget i min lille verden.

I dag sidder jeg mange erfaringer rigere om CI, og jeg imponeres stadigvæk over alt det jeg oplever lydmæssigt. Det er utroligt hvad dette stykke teknologi kan gøre for en både lydmæssig men også socialt.

Continue reading

Svimmelhedstesten

Som skrevet i mit forrige blog indlæg fra februar (uh det er godt nok lang tid siden jeg har skrevet på min blog –ups), så satte jeg sammen med min CI tekniker gang i processen mod at blive vurderet til CI nr 2.
Dvs. at få CI implantatet på det venstre øre også.

En del af denne proces indebar at man skulle til en svimmelhedstest, som er blevet en del af de obligatoriske undersøgelser man udfører før der kommer en egentlig godkendelse til at få CI.

Continue reading

Så blev det tid til ny lydjustering

Den 12 februar 2013 blev det atter tid til at komme til lydjustering, og denne her gang blev de lave toner sat et nøk ned og det samme skete med de høje toner. Så der blev lige åbnet op for mere. Og så kom der mere styrke på, og hold da op jeg hører Brians stemme i bilen så tydeligt nu…men Smartlink er nu en gang en god ven at have hvis man skal snakke med nogle som sidder omme bagved…jeg elsker altså de hjælpemidler, de gør hverdagen noget nemmere 😀

Men jeg fik da også en fy fy, jeg har ikke været særlig god til at holde øje med min fjernbetjener til mit CI, så det viste sig faktisk at jeg har gået i lang tid med fokusprogrammet slået til og sensiviteten var kun på 8 og burde ligge på 12 ! Så den blev sat tilbage på hverdagsprogram og op på 12 ! Så der skal lige trænes i hovedet i uger frem over 🙂

Og så fik jeg snakket om CI nr 2 med Jesper (teknikeren) så der er nu sendt besked til læge og audiopæd. og jeg skal så nu i gang med processen med samtaler og undersøgelser og så håber jeg inderligt at der bliver givet grønt lys til operation – for jeg er så klar til at få CI på det venstre øre også så der kommer balance på hørelsen og jeg bedre kan retningsbestemme osv 😀

Et godt grin og ren meditation

Mokai og killinger

Mokai og killinger

Hvad har killinger med CI at gøre tænker I nok til det her billede, men sagen er den at da jeg i går morges tog afsted på arbejdet, så mens jeg går hen til bussen tænker jeg at det er da godt nok pudsigt så stille verden er i dag ( jeg plejer at kunne høre bilerne, toget – alle de kendte morgenlyde). 5 minutter efter går det op for fjolset her at hun har glemt at tage sit CI på, så mig hjem igen og få noget ordentlig hørelse på !

Tror hovedet allerede var gået på weekend på det tidspunkt 😀

Og så over i den helt anden grøft hvad angår det at høre. LIge nu sidder jeg og skriver dette her indlæg, og i mens kan jeg høre en af mine hunkatte spinde mens to af hendes killinger dier ved hende. En lyd jeg før blot har kunne forstille mig men aldrig hørt så intens som jeg gør nu.
At få CI åbner verden op for en – lag for lag.
Kan dog fortælle at høre en kat spinde er en skøn lyd, ren meditation for sjælen 🙂

Tiden er fløjet afsted!

Der er gået rigtig mange uger siden min sidste indlæg og meget er sket, så jeg vil prøve om jeg kan få det hele kogt ned til et ikke alt for langt indlæg.

En lille måneds tid efter det bryllup min bror holdte, var jeg til en opfølgende justering af lyd på mit CI. Nu kom der mere lyd på så at sige, lyden at bildæk var ikke så mærkelig en lyd men havde stadigvæk lyden af et gummihjul med andefødder på. Denne lyd er dog gået over i at lyde som bildæk der kommer hen over asfalt nu. Visse lyde skal blot tilpasses i hovedet, men når de så sidder der så er det som at høre ordentligt.
De højfrekvente lyde som S, SK osv., de har taget tid at tilpasse sig og gav en del impulsstød oppe i hovedet. Men de er ikke så slemme længere, dog kommer det ind i mellem at den lige giver et ”nok” i hovedet.

Genoptræningen er gået godt, så godt at der ikke rigtig har været ret meget at træne fordi hørelsen er blevet så god og klar for mig. Den næste speechtracking jeg fik, som var her i januar 2013 gav resultatet 83 og det er højt!! Normal hørende mennesker ligger i området fra 80 til 100, så jeg skal absolut ikke klage at jeg har fået forbedret min hørelse.

Dog er meget af min tid gået med at også skal forholde mig til at jeg er en af dem som er på dagpenge og her i januar 2013 ville ryge ud af systemet, dog er jeg så heldig at jeg har fået mig et akutjob for de første 3 måneder i året. Men hele den usikkerhed omkring jobsituationen har præget meget.

Mange af de samtaler der har været med både fagforening og jobcenter konsulenter, har været at få dem til at forstå at selv om jeg har fået CI på venstre øre er jeg ikke normal hørende – jeg er stadigvæk døv.
Nogle vil mene det er da underligt, for jeg har jo netop lige fortalt at jeg har en speechtracking på 83. Det ændre dog ikke ved det faktum at jeg har blot fået en kunstig hørelse, at når jeg tager min CI af er jeg døv, hvis der opstår skade på mit CI er jeg døv. Så grundlæggende er jeg døv, men får blot hjælp af en fantastisk opfindelse til at høre langt bedre end jeg gør med høreapparat.

Så min formåen på arbejdsmarkedet handler om at jeg skal stadigvæk tage hensyn til at jeg altid vil have nogle begrænsninger så som at have jobfunktion med telefonpasning, konstant deltage i møder. Disse funktioner kan jeg godt men i meget lille omfang så det vil være utopi at sige jo jo det kan jeg saaagtens.
Som CI bruger skal man også være realistisk, og sige ja du hører bedre og kan kommunikere bedre, men du bliver altså mere træt end de fleste for du hører med hovedet og ikke med øret for implantatet har jo omgået din hørelse så du ikke høre på normal vis.
Det kan være noget at en kamel at sluge, men kroppen den fortæller dig det på den hårde måde – desværre.

Det var lidt fra mig, og ja der kommer nok flere indlæg fra mig de kommende uger for at få det hele med hvad der er sket i vinterens løb i min verden 🙂